Hvad er assertiv kommunikation?

Per Spangsberg

Per Spangsberg

31. april 2020

Assertiv kommunikation kan godt lyde sådan lidt Old School. Men det virker! Du bliver simpelthen en bedre samtalepartner, hvis du mestrer assertiv kommunikation.

Hos klartale.nu definerer vi assertiv kommunikation som samtaler, hvor du “giver udtryk for egne tanker, følelser og behov –  tydeligt, ærligt og respektfuldt.”

—————————

FØRST LIDT OM BEGREBET “ASSERTIV”

Hvis jeg beder Google om at oversætte det engelske ord “assertive” til dansk, svensk, norsk og tysk, får jeg følgende resultat: 

  • Dansk: Selvhævdende
  • Svensk: Självsäker (Selvsikker)
  • Norsk: Påståelig
  • Tysk: Durchsetzungsfähig (at kunne sætte sig igennem)

Ingen af ordene dækker begrebet tilstrækkeligt, men det giver et fingerpeg om, hvor vi er på vej hen. 

Nogle af ordene har en negativ klang. Især det danske “selvhævdende” og det norske “påståelig”.
Der er jo ingen af os der har lyst til at være sammen med en selvhævdende og påståelig person. Det giver sig selv.

Men når vi taler om assertiv kommunikation skal “assertiv” opfattes som en holdning til andre mennesker, hvor man tilstræber ligeværdighed.
I assertiv kommunikation står du ved dine egne tanker, holdninger, følelser og behov.
Du står fast, men uden at overskride den andens grænser og med den forståelse, at den anden har de samme rettigheder som dig… også selv om du er uenig.

Nogle steder bruges begrebet “ligeværdig kommunikation” om “assertiv kommunikation”

—————————

ASSERTIV KOMMUNIKATION OG DE TRE KOMMUNIKATIONSMØNSTRE

I assertionstræningen opererer man med tre (nogle gange flere) grundlæggende kommunikationsmønstre:

Det aggressive mønster

Assertiv kommunikation - Aggressiv

Jeg er okay – du er ikke okay!

—————————

Det submissive mønster

Assertiv komunikation - Submissiv

Jeg er ikke okay– du er okay!

—————————

Det assertive mønster

Assertiv kommunikation - Assertiv

Jeg er okay – du er okay

—————————

Man anvender selvfølgelig ikke det samme mønster hele tiden, alle steder eller i selskab med alle.

Men overvej i hvilken udstrækning du anvender de forskellige mønstre. Hvor? Hvornår og med hvem?

Hvis du har lyst, kan du eventuelt tage denne test, som jeg ofte bruger som udgangspunkt i assertionstræningen. Se testen her!

—————————

RETTIGHEDER

Helt grundlæggende baseres assertiv kommunikation på det, at vi mennesker har en række grundlæggende rettigheder.

Et par eksempler:

  • Du har ret til at tage ansvaret for dit eget liv
  • Du har ret til at have dine følelser og give udtryk for dem
  • Du har ret til dine ønsker og behov
  • Du har ret til at betragte dine ønsker og behov som lige så vigtige som andres
  • Du har ret til dine holdninger og til at være uenig
  • Du har ret til at tage og begå fejl
  • Du har ret til ikke at ville
  • Du har ret til…

Den amerikanske psykolog, Sue Bishop, lister 40 punkter i sin bog ”Develop your assertiveness”. Se den her!

At du har rettigheder betyder naturligvis ikke, at du kan håndhæve dem og undgå konsekvenser. Det er klart. Ikke mindst fordi de andre har de samme rettigheder som dig.

Du kan eventuelt spørge dig selv, hvilke rettigheder du har let ved at gøre brug af, og hvilke du har svært ved.

Prøv at finde nogle konkrete situationer fra dit eget liv, hvor du kunne tænke dig at bruge dine rettigheder, men alligevel ikke gør det. Hvad hindrer dig i at gøre det?

Overvej, hvad der vil ske, hvis du alligevel gør brug af disse rettigheder. Hvilke muligheder vil det give dig? Hvilke konsekvenser vil det få for dig?

—————————

SELVBEVIDSTHED

Hvis du vil ses og høres som den du er, bliver du nødt til at vise hvem du er.
For at vise hvem du er, skal du vide hvem du er.
Derfor er en del af assertionstræningen øvelser, der øger din selvbevidsthed.

  • Hvad er din historie?
  • Dine værdier?
  • Dine adfærdsmønstre?
  • Dine kompetencer?
  • Dine mål?
  • Dine drømme?

I hvilken udstrækning er du i stand til at identificere og håndtere dine tanker og følelser? Og i hvilken kontekst?

  • På arbejdet?
  • I Privaten?
  • I sportsklubben?
  • Over for hvem?
  • Hvornår og hvor gør du hvad?

—————————

Den ydre og den indre dialog

For at kommunikere assertivt skal du føre både en indre og en ydre dialog.
Den ydre dialog fører du naturligvis med din samtalepartner “in real life”. Den indre dialog fører du hele tiden. Med dig selv. Før, under og efter den ydre dialog. 

Den indre dialog

For at kunne give “udtryk for egne tanker, følelser og behov”, skal  vide hvad du:

  • Tænker
  • Føler
  • Vil
  • Kan
  • Skal

Det lyder banalt, men hvor ofte bruger du tid på at tænke ovenstående punkter ordentligt igennem inden en betydningsfuld samtale?
For at kunne det, skal du skal også være i stand til at skelne mellem dine tanker, dine følelser og dine behov.

Det er ikke altid helt nemt.

Ofte er vi ikke opmærksomme på, hvad vi egentligt tænker og (måske især) føler. Det kommer, så at sige, ikke altid helt op til overfladen, men forbliver mere eller mindre ubevidst.
Og ofte blander vi fakta – det der faktisk skete – sammen med vores tanker og følelser  i en uhensigtsmæssig pærevælling.
Det giver ikke gode samtaler, resulterer i forkerte beslutninger og  slider på relationerne.

Når vi træner evnen til at være opmærksomme på -og skelne mellem fakta, tanker og følelser bruger vi  Joharis Vindue og Oplevelsesfirkanten som redskaber til at bringe klarhed og overblik over indre og ydre oplevelser.

I den indre dialog, skal du også være opmærksom på, hvad du vil sige og hvad du ikke vil sige.
At være ærlig, betyder ikke, at du skal sige alt. Du har retten til at vælge, hvad du vil sige, hvornår du vil sige det og til hvem.

Du skal også være opmærksom på, hvad du spørge ind til – og dermed hvad du vil høre og hvad du ikke vil høre.

Den ydre dialog

Når du praktiserer assertiv kommunikation, kommunikerer du “jeg”-baseret og tager udgangspunkt i dig selv og hvad du selv oplever.

Du og ingen anden kender til din oplevelse af situationen. Til gengæld kender du heller ikke den andens oplevelse.

Spørgeteknik

For at kommunikere konstruktivt er det godt at have en viden om forskellige spørgeteknikker.

Når du stiller spørgsmål, skal du være klar over intentionen.

  • Er det for at opklare fakta?
  • For at få andre perspektiver?
  • For at finde alternativer?
  • For at lægge en plan?
  • For at…?

Og du skal undgå at spørge, så den anden føler sig afhørt eller som at være til eksamen.
Det er bedst at du, når du spørger – og i måden du gør det på – giver udtryk for din anerkendelse, accept og nysgerrighed over for den anden. Også selv om I er uenige.

Lytteteknik

Når den anden taler, skal du høre efter. Det siger sig selv.

Men det kan godt være svært. Især når den anden siger noget, der giver lyst til at respondere med det samme. Så sidder man der og planlægger hvad man vil sige bagefter – i stedet for at lytte.
Men hvis du tvinger dig til at lytte aktivt – nikke, sige “mmm”, spejle, reflektere og opsummere, bliver det meget nemmere. Du husker det der bliver sagt…. og den anden føler sig hørt og vil måske gøre det samme for dig.

Både når det gælder spørgeteknik og når det gælder lytteteknik, anvender vi værktøjer som Oplevelsesfirkanten, Domæneteori, Zoneteori og Karl Tomms spørgeteknikker.

(Der vil komme indlæg om disse emner her på bloggen.)

———————————-

    HVAD SIGER KROPPEN MENS DU TALER?

    Vi taler også med kroppen – hele tiden og i større eller mindre grad.

    Vi lægger også mærke til den andens “kropssprog”. Hele tiden og i større eller mindre grad.

    Derfor giver det ikke mening at at træne assertiv kommunikation uden at være opmærksom på, hvad din krop “siger” mens du taler.

    Kropssproget kan afgøre, om du opleves som meget eller lidt styrende, og om du er afvisende eller imødekommende

    • Et tonefald kan udtrykke foragt, latterliggørelse eller vrede – men det kan også udtrykke empati, medfølelse og accept
    • Et ansigtsudtryk kan vise nysgerrighed og anerkendelse – men også dom og diskvalificering
    • Hænder og arme kan tydeliggøre og udtrykke sikkerhed – men også det modsatte

    Nogle gange betyder vores nonverbale adfærd meget. Andre gange mindre.

    Det er vigtigt at vide, hvordan ens nonverbale adfærd virker på andre mennesker. Den viden opnår man gennem praktiske øvelser sammen med andre og gennem kyndig vejledning.

    ———————————-

    TRÆNING

    Man opnår ikke at kunne beherske assertiv adfærd ved at læse en bog eller høre et foredrag.

    Det skal trænes. Eventuelt sammen med andre i træningslokalet, hvor der er plads til fejl og eksperimenter. Derefter kan du tage dine nye færdigheder ud  i virkeligheden – lidt efter lidt.

    Læs om vore kurser og workshops herunder.

    Alle indlæg

    Assertiv kommunikation

    Assertiv kommunikation

    Du har ret til at blive set og hørt som den du er. Omvendt har du også pligt til at se og høre andre, som dem de er.
    Assertiv kommunikation kan godt lyde sådan lidt “Old School”. Men det virker!

    Læs mere »

    Vore andre kurser

    Samtale i øjenhøjde. Samtaleteknik er en vigtig del kommunikationstræning.

    Det er igennem samtalen vi udveksler viden og erfaringer og det er igennem samtalen vi oplever kontakt og forståelse.

    Når samtalen bliver uklaropstår der afstand og misforståelser…og så kan det nemt gå galt.

    Med kurset i KLAR TALE kan du bringe samtalen tilbage på sporet.

    Kropssprog og kommunikationstræning.

    Kroppens sprog kan forstærke eller svække din position som leder, kollega, partner…..som menneske.
    Men hvordan gør man?

    På kurset ”Hvad siger kroppen mens du taler?” får du konkrete forslag til, hvad netop du kan gøre for at få din krop til at støtte din fortælling.

    Skal du holde en tale, et kort oplæg, en præsentation eller et længere forløb?

    Hvilke værktøjer vil du bruge og hvordan vil du gøre det?
    Hvad vil du sige og hvordan bygger du det op?

    På kurset i Præsentationsteknik finder du frem til, hvad der fungerer bedst for dig.

    • Prezi er et (gratis) online program, hvor man på skærmen kan zoome ind og ud på forskellige elementer, så som tekst, billeder, videoer, tegninger osv.
    • Prezi repræsenterer en ny tilgang inden for præsentationer, foredrag, oplæg, etc.
    • Prezi skaber et innovativt og spændende flow, og er på den måde et forfriskende alternativ til PowerPoint.
    • Det lyder svært, men det er det ikke!
    • Pecha Kucha ( ‘pe-tja ‘ku-tja) er en præsentationsform, hvor projekter og ideer kan vises på en nem, hurtig og uformel måde.
    • Navnet Pecha Kucha stammer fra det japanskeudtryk for lyden af snak (På dansk kunne det være ”Ja-ba-da-ja-ba-da”).
    • Pecha Kucha går, i sin oprindelige form, ud på at 10 til 15 deltagere hver viser 20 ”elementer”, hvor de bruger præcis 20 sekunder per ”element”.
    • En Pecha Kucha varer derfor 6 minutter og 40 sekunder pr. person.
    • Et ”element” kan være et billede, et lydklip, en performance, en ultra-kort tale osv.
    • Hos os bruger vi Pecha Kucha-formen til at træne dig i at være kortfattet og præcis

    Retorisk status drejer sig om indholdet i det, du siger.

    For eksempel:

    • Kritiserer du, roser du eller giver du en undskyldning
    • Er du sjov og fortæller en vittighed?
    • Er det kloge ord på et højt fagligt niveau?
    • Bruger du lange sætninger med omvendt ordstilling, indskudte sætninger eller korte klare udsagn?
    • Hvordan spørger du – åbent, lukket, ledende…?
    • Bruger du smarte buzzwords, fremmedord, metaforer, poetiske vendinger eller er du konkret …?

                     

    Personlig gennemslagskraft handler ikke kun om at brænde igennem.

    Det drejer sig i høj grad om, at skrue tilpas meget op for blusset.
    Ikke for meget og ikke for lidt.
    Det kræver, at du har en stor forståelse af konteksten:

    • Hvem er du sammen med og hvordan er jeres relation?
    • Hvor er du?
    • Hvornår og hvad laver du?

    Hvordan styrker jeg min selvtillid og mit selvværd?
    Og hvad er egentlig forskellen?

    Hvordan kontrollerer jeg min nervøsitet, så den bliver til en ressource?

    Hvad er motivation og hvad motiverer mig – hvor, hvornår og med hvem?

    TRÆNING

    • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis.
    • Hos klartale.nu lægger vi vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium”, hvor det er tilladt at begå fejl og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
    • En del af træningen er arbejdet med cases, hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres egen virkelighed. Her kan man afprøve teknikker og metoder og undersøge, om det åbner op for alternative løsninger.

    HANDLINGSPLAN

    Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:

    • Individuelle handlingsplaner hvor mål, metoder og evaluering specificeres
    • Intern opfølgning fra kolleger – hvis flere fra arbejdspladsen har været på kursus sammen, kan man sparre, støtte og evaluere i fællesskab
    • Intern opfølgning, anerkendelse og sparring fra ledelsen – organisationen understøtter handlingsplanen og giver medarbejderen mulighed for at afprøve de nye færdigheder
    • Ekstern opfølgning – kursuslederen følger op

    FYSISK STATUS

    • Fysisk status er en vigtig del af vores non-verbale adfærd – vores kropssprog
    • Fysisk status handler om det du gør med din krop og din stemme – ikke det du er
    • Fysisk status er evolutionært betinget og repræsenterer en millioner af år gammelt kommunikationsform, som vi har anvendt, siden vi kravlede op på land som en mellemting mellem en fisk og en skrubtudse
    • Det blev hurtigt vigtigt for os, at være i stand til at signalere styrke og dominans for at fastholde vores plads i hierarkiet
    • Nutidens mennesker udtrykker og aflæser også styrke og dominans – eller fysisk status, som vi kalder det her
      Vi gør det mere subtilt, men vi gør det hele tiden, fordi vi er kodede til det – derfor kan vi ikke lade være

    STATUS-BEGREBET dækker over fire former for status.
    De fire status-former er naturligvis nært forbundne og vi kompenserer hele tiden på kryds og tværs.

    • FORMEL STATUS
      Placering i organisationens hierarki og graden af magtbesiddelse
    • VISUEL STATUS
      Hvordan du ser ud
    • RETORISK STATUS
      Det du siger – indhold, syntaks og valg af ord
    • FYSISK STATUS
      Det du gør med din krop og din stemme og måden du gør det på
      Læs mere om FYSISK STATUS her!

    DEN BETYDNINGSFULDE SAMTALE

    Der findes svære samtaler. Selvfølgelig gør der det. For eksempel:

    • Når du skal evaluere et overstået forløb, kan du være nødt til at komme med kritik.
    • Hvis du har krav, som du vil få svært ved at få indfriet.
    • Når du skal afskedige.
    • Når du skal sige op.
    • Når du….

    Sådan en samtale skal planlægges!


    Du skal afgøre:

    • hvad du vil sige
    • hvad du ikke vil sige
    • hvad du vil høre
    • hvad du ikke vil høre.

    ..og så handler det om at have den rette tilgang!

    Allerede når du omdøber “Den svære samtale” til “Den betydningsfulde samtale” bliver det lidt nemmere!

    Det er ikke gjort med det… men vi er på vej!

    Ser denne popup mærkelig ud? Så prøv at åbne hjemmesiden i Google Chrome. eller Microsoft Edge.

    HANDLINGSPLAN

    Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:

    • Individuelle handlingsplaner hvor mål, metoder og evaluering specificeres
    • Intern opfølgning fra kolleger.
      Hvis flere fra arbejdspladsen har været på kursus sammen, kan man sparre, støtte og evaluere i fællesskab
    • Intern opfølgning, anerkendelse og sparring fra ledelsen – organisationen understøtter handlingsplanen og giver medarbejderen mulighed for at afprøve de nye færdigheder
    • Ekstern opfølgning – kursuslederen følger op

              TRÆNING

    • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis.
    • Hos klartale.nu lægger vi vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium” hvor det er tilladt at begå fejl, og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
    • En del af træningen er arbejdet med cases hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres egen virkelighed. Her kan man afprøve teknikker og metoder, og undersøge om det åbner op for alternative løsninger.

              MENTALISERING

    • Mentalisering drejer sig – populært sagt – om at kunne ”se sig selv udefra og andre indefra”.
    • At kunne mentalisere betyder, at du forstår – eller i hvert fald søger at forstå – de følelser, tanker og behov, der er i spil
    • Ikke bare hos den anden, men også hos dig selv… og i samspillet mellem jer
    • Mentalisering har derfor stor betydning for opbygning af -og vedligeholdelse af relationer.

      

      • Kropssproget kan forstærke eller svække den position du indtager – om du er meget eller lidt styrende – om du er afvisende eller tilnærmende.
      • Et tonefald kan udtrykke foragt, latterliggørelse eller vrede – men det kan også udtrykke empati, medfølelse og accept.
      • Et ansigtsudtryk kan vise nysgerrighed og anerkendelse – men også dom og diskvalificering.
      • Hænder og arme kan tydeliggøre og udtrykke sikkerhed – men også det modsatte.

    KONTEKSTEN eller –  i daglig tale – sammenhængen afgør, hvordan vi opfører os. Konteksten udgøres af disse fire parametre:

    • TID – hvornår og hvor meget tid skal der være til rådighed
    • STED – hvor er vi?
    • HANDLING/INDHOLD – hvad skal vi gøre og/eller hvad skal vi tale om?
    • RELATION – hvem er jeg, hvem er den anden og hvordan er vores relation?
    Oplevelsesfirkanten
    • Oplevelsesfirkanten er et let anvendeligt værktøj, der skaber overblik over, hvordan vi oplever verden
    • Vi kommer tit til at blande fakta – det der rent faktisk skete – sammen vore tanker om det der skete.
      Det resulterer ofte i antagelser og følelser, der ikke er hensigtsmæssige… og så kommer vi nemt til at reagere på falske forudsætninger.
    • Oplevelsesfirkanten hjælper os til at adskille fakta, tanker, følelser og behov
      Det giver overblik!