Klar Tale Nu

Klasseledelse… ja tak, men hvad gør man?

LÆRERTYPER

Klasseledelse
… ja tak, men hvad gør man?

En workshop med fokus på kroppen og stemmen som vigtige redskaber i klasseledelse.

En workshop med fokus på kroppen og stemmen som vigtige redskaber i klasseledelse.

Klasseledelse og Lærer-elev-relationen er med god grund blevet et centralt indsatsområde i skoleverdenen i de senere år.

Workshoppen giver svar på, hvordan man får greb om klassen og skabt et trygt, roligt læringsmiljø – gennem gode og tydelige relationer til eleverne.

Workshoppen repræsenterer et nyt, friskt og anderledes syn på Klasseledelse ved:

·         at fokusere på lærerens brug af krop og stemme

·         at være træningsbaseret

·         at tage udgangspunkt i anerkendt forskning

·         at have en legende, let og lærende tilgang

Deltagerne bliver bedre til:

·         at tilpasse deres læreradfærd til konteksten – og deres eget ideal

·         at styrke lærer-elev-relationen

·         at få brugen af krop og stemme til at støtte den faglige fortælling 

·         at variere deres personlige virkemidler

“Gennem teori, refleksion og øvelser på gulvet fik underviserne en ny tilgang til begrebet klasseledelse. Teori og praksis smeltede sammen i en fin balance mellem lethed og alvor”
Kirstine Andersen. Uddannelsesleder, Pædagog-uddannelsen og PAU, Københavns Professionshøjskole
Kristine Andersen. Uddannelsesleder på Pædagog-uddannelsen og PAU.
Københavns Professionshøjskole

Per Spangsberg gør kropssproget overskueligt og giver deltagerne et værktøj, der kan bruges umiddelbart i klassen… og som virker.

Det gøres, rent praktisk, med udgangspunkt i begreberne ”Fysisk Status” og “Tilknytningsadfærd”.
Undervejs refereres til Theo Wubbels model for læreradfærd, samt Louise Klinges og Dorte Ågårds afhandlinger om lærer/elev – relationen.

Følgende punkter kan indgå:

·         Hvordan indtager jeg rummet?

·         Statusbegrebet – hvor meget eller hvor lidt styring?

·         Tilnærmelse eller afvisning – hvad udtrykker jeg?

·         Øjenkontakt – hvor, hvordan og hvor meget?

·         Mimik – ansigtets sprog

·         Kroppen – holdning, placering i rummet, skal jeg gå eller stå?

·         Arme og hænder – gestik som understøttende aktivitet.

·         Stemmen – tonefald, styrke, tempo og klang

·         Mindset – undertekster og rettigheder

·         Kollegial supervision – begreber og redskaber

·         Træning og iscenesættelse af cases

·         Personlige og fælles handlingsplaner – og hvordan fastholder vi dem?

Workshoppen er træningsbaseret.

Det betyder blandt andet, at alle kommer ud på gulvet. Vi lærer ikke noget, hvis ikke vi prøver det!

Men bare rolig! Vi går til grænsen, men ikke over.

Workshoppen tilpasses jeres ønsker og behov

 Både hvad angår varighed, form og indhold.

I fællesskab finder vi ud af, hvor fokus skal ligge?
På teori? På refleksion? Eller på træning?

Skal formen være kursus eller workshop, foredrag eller et oplæg til debat?

Download workshop-beskrivelsen her!

Til toppen

Form? Indhold?
Varighed? Målgruppe?

Kurset tilpasses naturligvis jeres ønsker og behov!

Ring eller skriv helt uforpligtende
  • Prezi er et (gratis) online program, hvor man på skærmen kan zoome ind og ud på forskellige elementer, så som tekst, billeder, videoer, tegninger osv.
  • Prezi repræsenterer en ny tilgang inden for præsentationer, foredrag, oplæg, etc.
  • Prezi skaber et innovativt og spændende flow, og er på den måde et forfriskende alternativ til PowerPoint.
  • Det lyder svært, men det er det ikke!
  • Pecha Kucha ( ‘pe-tja ‘ku-tja) er en præsentationsform, hvor projekter og ideer kan vises på en nem, hurtig og uformel måde.
  • Navnet Pecha Kucha stammer fra det japanskeudtryk for lyden af snak (På dansk kunne det være ”Ja-ba-da-ja-ba-da”).
  • Pecha Kucha går, i sin oprindelige form, ud på at 10 til 15 deltagere hver viser 20 ”elementer”, hvor de bruger præcis 20 sekunder per ”element”.
  • En Pecha Kucha varer derfor 6 minutter og 40 sekunder pr. person.
  • Et ”element” kan være et billede, et lydklip, en performance, en ultra-kort tale osv.
  • Hos os bruger vi Pecha Kucha-formen til at træne dig i at være kortfattet og præcis

Retorisk status drejer sig om indholdet i det, du siger.

For eksempel:

  • Kritiserer du, roser du eller giver du en undskyldning
  • Er du sjov og fortæller en vittighed?
  • Er det kloge ord på et højt fagligt niveau?
  • Bruger du lange sætninger med omvendt ordstilling, indskudte sætninger eller korte klare udsagn?
  • Hvordan spørger du – åbent, lukket, ledende…?
  • Bruger du smarte buzzwords, fremmedord, metaforer, poetiske vendinger eller er du konkret …?

                 

Personlig gennemslagskraft handler ikke kun om at brænde igennem.

Det drejer sig i høj grad om, at skrue tilpas meget op for blusset.
Ikke for meget og ikke for lidt.
Det kræver, at du har en stor forståelse af konteksten:

  • Hvem er du sammen med og hvordan er jeres relation?
  • Hvor er du?
  • Hvornår og hvad laver du?

Hvordan styrker jeg min selvtillid og mit selvværd?
Og hvad er egentlig forskellen?

Hvordan kontrollerer jeg min nervøsitet, så den bliver til en ressource?

Hvad er motivation og hvad motiverer mig – hvor, hvornår og med hvem?

TRÆNING

  • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis.
  • Hos klartale.nu lægger vi vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium”, hvor det er tilladt at begå fejl og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
  • En del af træningen er arbejdet med cases, hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres egen virkelighed. Her kan man afprøve teknikker og metoder og undersøge, om det åbner op for alternative løsninger.

HANDLINGSPLAN

Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:

  • Individuelle handlingsplaner hvor mål, metoder og evaluering specificeres
  • Intern opfølgning fra kolleger – hvis flere fra arbejdspladsen har været på kursus sammen, kan man sparre, støtte og evaluere i fællesskab
  • Intern opfølgning, anerkendelse og sparring fra ledelsen – organisationen understøtter handlingsplanen og giver medarbejderen mulighed for at afprøve de nye færdigheder
  • Ekstern opfølgning – kursuslederen følger op

FYSISK STATUS

  • Fysisk status er en vigtig del af vores non-verbale adfærd – vores kropssprog
  • Fysisk status handler om det du gør med din krop og din stemme – ikke det du er
  • Fysisk status er evolutionært betinget og repræsenterer en millioner af år gammelt kommunikationsform, som vi har anvendt, siden vi kravlede op på land som en mellemting mellem en fisk og en skrubtudse
  • Det blev hurtigt vigtigt for os, at være i stand til at signalere styrke og dominans for at fastholde vores plads i hierarkiet
  • Nutidens mennesker udtrykker og aflæser også styrke og dominans – eller fysisk status, som vi kalder det her
    Vi gør det mere subtilt, men vi gør det hele tiden, fordi vi er kodede til det – derfor kan vi ikke lade være

STATUS-BEGREBET dækker over fire former for status.
De fire status-former er naturligvis nært forbundne og vi kompenserer hele tiden på kryds og tværs.

  • FORMEL STATUS
    Placering i organisationens hierarki og graden af magtbesiddelse
  • VISUEL STATUS
    Hvordan du ser ud
  • RETORISK STATUS
    Det du siger – indhold, syntaks og valg af ord
  • FYSISK STATUS
    Det du gør med din krop og din stemme og måden du gør det på
    Læs mere om FYSISK STATUS her!

DEN BETYDNINGSFULDE SAMTALE

Der findes svære samtaler. Selvfølgelig gør der det. For eksempel:

  • Når du skal evaluere et overstået forløb, kan du være nødt til at komme med kritik.
  • Hvis du har krav, som du vil få svært ved at få indfriet.
  • Når du skal afskedige.
  • Når du skal sige op.
  • Når du….

Sådan en samtale skal planlægges!


Du skal afgøre:

  • hvad du vil sige
  • hvad du ikke vil sige
  • hvad du vil høre
  • hvad du ikke vil høre.

..og så handler det om at have den rette tilgang!

Allerede når du omdøber “Den svære samtale” til “Den betydningsfulde samtale” bliver det lidt nemmere!

Det er ikke gjort med det… men vi er på vej!

Ser denne popup mærkelig ud? Så prøv at åbne hjemmesiden i Google Chrome. eller Microsoft Edge.

HANDLINGSPLAN

Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:

  • Individuelle handlingsplaner hvor mål, metoder og evaluering specificeres
  • Intern opfølgning fra kolleger.
    Hvis flere fra arbejdspladsen har været på kursus sammen, kan man sparre, støtte og evaluere i fællesskab
  • Intern opfølgning, anerkendelse og sparring fra ledelsen – organisationen understøtter handlingsplanen og giver medarbejderen mulighed for at afprøve de nye færdigheder
  • Ekstern opfølgning – kursuslederen følger op

          TRÆNING

  • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis.
  • Hos klartale.nu lægger vi vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium” hvor det er tilladt at begå fejl, og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
  • En del af træningen er arbejdet med cases hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres egen virkelighed. Her kan man afprøve teknikker og metoder, og undersøge om det åbner op for alternative løsninger.

          MENTALISERING

  • Mentalisering drejer sig – populært sagt – om at kunne ”se sig selv udefra og andre indefra”.
  • At kunne mentalisere betyder, at du forstår – eller i hvert fald søger at forstå – de følelser, tanker og behov, der er i spil
  • Ikke bare hos den anden, men også hos dig selv… og i samspillet mellem jer
  • Mentalisering har derfor stor betydning for opbygning af -og vedligeholdelse af relationer.

  

    • Kropssproget kan forstærke eller svække den position du indtager – om du er meget eller lidt styrende – om du er afvisende eller tilnærmende.
    • Et tonefald kan udtrykke foragt, latterliggørelse eller vrede – men det kan også udtrykke empati, medfølelse og accept.
    • Et ansigtsudtryk kan vise nysgerrighed og anerkendelse – men også dom og diskvalificering.
    • Hænder og arme kan tydeliggøre og udtrykke sikkerhed – men også det modsatte.

KONTEKSTEN eller –  i daglig tale – sammenhængen afgør, hvordan vi opfører os. Konteksten udgøres af disse fire parametre:

  • TID – hvornår og hvor meget tid skal der være til rådighed
  • STED – hvor er vi?
  • HANDLING/INDHOLD – hvad skal vi gøre og/eller hvad skal vi tale om?
  • RELATION – hvem er jeg, hvem er den anden og hvordan er vores relation?
Oplevelsesfirkanten
  • Oplevelsesfirkanten er et let anvendeligt værktøj, der skaber overblik over, hvordan vi oplever verden
  • Vi kommer tit til at blande fakta – det der rent faktisk skete – sammen vore tanker om det der skete.
    Det resulterer ofte i antagelser og følelser, der ikke er hensigtsmæssige… og så kommer vi nemt til at reagere på falske forudsætninger.
  • Oplevelsesfirkanten hjælper os til at adskille fakta, tanker, følelser og behov
    Det giver overblik!