Cand. mag.
31. april 2020
—————————
Hvis jeg beder Google om at oversætte det engelske ord “assertive” til dansk, svensk, norsk og tysk, får jeg følgende resultat:
Ingen af ordene dækker begrebet tilstrækkeligt, men det giver et fingerpeg om, hvor vi er på vej hen.
Nogle af ordene har en negativ klang. Især det danske “selvhævdende” og det norske “påståelig”.
Der er jo ingen af os der har lyst til at være sammen med en selvhævdende og påståelig person. Det giver sig selv.
Men når vi taler om assertiv kommunikation skal “assertiv” opfattes som en holdning til andre mennesker, hvor man tilstræber ligeværdighed.
I assertiv kommunikation står du ved dine egne tanker, holdninger, følelser og behov.
Du står fast, men uden at overskride den andens grænser og med den forståelse, at den anden har de samme rettigheder som dig… også selv om du er uenig.
Nogle steder bruges begrebet “ligeværdig kommunikation” om “assertiv kommunikation”
—————————
I assertionstræningen opererer man med tre (nogle gange flere) grundlæggende kommunikationsmønstre:
Jeg er okay – du er ikke okay!
—————————
Jeg er ikke okay– du er okay!
—————————
Jeg er okay – du er okay
—————————
Man anvender selvfølgelig ikke det samme mønster hele tiden, alle steder eller i selskab med alle.
Men overvej i hvilken udstrækning du anvender de forskellige mønstre. Hvor? Hvornår og med hvem?
Hvis du har lyst, kan du eventuelt tage denne test, som jeg ofte bruger som udgangspunkt i assertionstræningen. Se testen her!
—————————
Helt grundlæggende baseres assertiv kommunikation på det, at vi mennesker har en række grundlæggende rettigheder.
Et par eksempler:
Den amerikanske psykolog, Sue Bishop, lister 40 punkter i sin bog ”Develop your assertiveness”. Se den her!
At du har rettigheder betyder naturligvis ikke, at du kan håndhæve dem og undgå konsekvenser. Det er klart. Ikke mindst fordi de andre har de samme rettigheder som dig.
Du kan eventuelt spørge dig selv, hvilke rettigheder du har let ved at gøre brug af, og hvilke du har svært ved.
Prøv at finde nogle konkrete situationer fra dit eget liv, hvor du kunne tænke dig at bruge dine rettigheder, men alligevel ikke gør det. Hvad hindrer dig i at gøre det?
Overvej, hvad der vil ske, hvis du alligevel gør brug af disse rettigheder. Hvilke muligheder vil det give dig? Hvilke konsekvenser vil det få for dig?
—————————
Hvis du vil ses og høres som den du er, bliver du nødt til at vise hvem du er.
For at vise hvem du er, skal du vide hvem du er.
Derfor er en del af assertionstræningen øvelser, der øger din selvbevidsthed.
I hvilken udstrækning er du i stand til at identificere og håndtere dine tanker og følelser og behov?
Og i hvilken kontekst?
—————————
For at kommunikere assertivt skal du føre både en indre og en ydre dialog.
Den ydre dialog fører du naturligvis med din samtalepartner “in real life”. Den indre dialog fører du hele tiden. Med dig selv. Før, under og efter den ydre dialog.
For at kunne give udtryk for egne tanker, følelser og behov, skal vide hvad du:
Det lyder banalt, men hvor ofte bruger du tid på at tænke ovenstående punkter ordentligt igennem inden en betydningsfuld samtale?
For at kunne det, skal du skal også være i stand til at skelne mellem dine tanker, dine følelser og dine behov.
Det er ikke altid helt nemt.
Ofte er vi ikke opmærksomme på, hvad vi egentligt tænker og (måske især) føler. Tanker og følelser kommer ikke altid helt op til overfladen, men forbliver mere eller mindre ubevidste.
Og ofte blander vi fakta – det der faktisk skete – sammen med vores tanker og følelser i en uhensigtsmæssig pærevælling.
Det giver ikke gode samtaler, resulterer i forkerte beslutninger og slider på relationerne.
Når vi træner evnen til at være opmærksomme på -og skelne mellem fakta, tanker og følelser bruger vi Joharis Vindue og Oplevelsesfirkanten som redskaber til at bringe klarhed og overblik over indre og ydre oplevelser.
I den indre dialog, skal du også være opmærksom på, hvad du vil sige og hvad du ikke vil sige.
Du har retten til at vælge, hvad du vil sige, hvornår du vil sige det og til hvem. Og at være ærlig, betyder ikke, at du skal sige alt.
Du skal også være opmærksom på, hvad du spørge ind til – og dermed hvad du vil høre og hvad du ikke vil høre.
Når du praktiserer assertiv kommunikation, kommunikerer du “jeg”- baseret og tager udgangspunkt i dig selv og hvad du selv oplever.
Du og ingen anden kender til din oplevelse af situationen. Til gengæld kender du heller ikke den andens oplevelse.
For at kommunikere konstruktivt er det godt at have en viden om forskellige spørgeteknikker.
Når du stiller spørgsmål, skal du være klar over intentionen.
Og du skal undgå at spørge, så den anden føler sig afhørt eller som at være til eksamen.
Det er bedst at du, når du spørger – og i måden du gør det på – giver udtryk for din anerkendelse, accept og nysgerrighed over for den anden. Også selv om I er uenige.
Når den anden taler, skal du høre efter. Det siger sig selv.
Men det kan godt være svært. Især når den anden siger noget, der giver lyst til at respondere med det samme. Så sidder man der og planlægger hvad man vil sige bagefter – i stedet for at lytte.
Men hvis du tvinger dig til at lytte aktivt – nikke, sige “mmm”, spejle, reflektere og opsummere, bliver det meget nemmere. Du husker det der bliver sagt…. og den anden føler sig hørt og vil måske gøre det samme for dig.
Både når det gælder spørgeteknik og når det gælder lytteteknik, anvender vi værktøjer som Oplevelsesfirkanten, Domæneteori, Zoneteori og Karl Tomms spørgeteknikker.
(Der vil komme indlæg om disse emner her på bloggen.)
———————————-
Vi taler også med kroppen – hele tiden og i større eller mindre grad.
Vi lægger også mærke til den andens “kropssprog”. Hele tiden og i større eller mindre grad.
Derfor giver det ikke mening at at træne assertiv kommunikation uden at være opmærksom på, hvad din krop “siger” mens du taler.
Kropssproget kan afgøre, om du opleves som meget eller lidt styrende, og om du er afvisende eller imødekommende
Nogle gange betyder vores nonverbale adfærd meget. Andre gange mindre.
Det er vigtigt at vide, hvordan ens nonverbale adfærd virker på andre mennesker. Den viden opnår man gennem praktiske øvelser sammen med andre og gennem kyndig vejledning.
———————————-
Man opnår ikke at kunne beherske assertiv adfærd ved at læse en bog eller høre et foredrag.
Det skal trænes. Eventuelt sammen med andre i træningslokalet, hvor der er plads til fejl og eksperimenter. Derefter kan du tage dine nye færdigheder ud i virkeligheden – lidt efter lidt.
Læs om vore kurser og workshops herunder.
Det er igennem samtalen vi udveksler viden og erfaringer og det er igennem samtalen vi oplever kontakt og forståelse.
Når samtalen bliver uklar, opstår der afstand og misforståelser…og så kan det nemt gå galt.
Med kurset i KLAR TALE kan du bringe samtalen tilbage på sporet.
Kroppens sprog kan forstærke eller svække din position som leder, kollega, partner…..som menneske.
Men hvordan gør man?
På kurset ”Hvad siger kroppen mens du taler?” får du konkrete forslag til, hvad netop du kan gøre for at få din krop til at støtte din fortælling.
Du har ret til at blive set og hørt! Også når du er sammen med mennesker der dominerer samtalen.
Så kan det være nødvendigt, at øge din gennemslagskraft. I andre sammenhænge kan det være bedre at lytte først.
På kurset PERSONLIG GENNEMSLAGSKRAFT – PÅ DEN GODE MÅDE får du færdighederne til at regulere din gennemslagskraft, modet til at tale og modet til at lytte. Med din stemme… og med din krop
Kontakt
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du vil vide mere.
Vi er altid parate til en snak.
Du kan også bare ringe til os på
Retorisk status drejer sig om indholdet i det, du siger.
For eksempel:
Personlig gennemslagskraft handler ikke kun om at brænde igennem.
Det drejer sig i høj grad om, at skrue tilpas meget op for blusset.
Ikke for meget og ikke for lidt.
Det kræver, at du har en stor forståelse af konteksten:
Hvordan styrker jeg min selvtillid og mit selvværd?
Og hvad er egentlig forskellen?
Hvordan kontrollerer jeg min nervøsitet, så den bliver til en ressource?
Hvad er motivation og hvad motiverer mig – hvor, hvornår og med hvem?
TRÆNING
HANDLINGSPLAN
Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:
FYSISK STATUS
STATUS-BEGREBET dækker over fire former for status.
De fire status-former er naturligvis nært forbundne og vi kompenserer hele tiden på kryds og tværs.
DEN BETYDNINGSFULDE SAMTALE
Der findes svære samtaler. Selvfølgelig gør der det. For eksempel:
Sådan en samtale skal planlægges!
Du skal afgøre:
..og så handler det om at have den rette tilgang!
Allerede når du omdøber “Den svære samtale” til “Den betydningsfulde samtale” bliver det lidt nemmere!
Det er ikke gjort med det… men vi er på vej!
Ser denne popup mærkelig ud? Så prøv at åbne hjemmesiden i Google Chrome. eller Microsoft Edge.
HANDLINGSPLAN
Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:
TRÆNING
MENTALISERING
KONTEKSTEN eller – i daglig tale – sammenhængen afgør, hvordan vi opfører os. Konteksten udgøres af disse fire parametre:
