KLAR TALE NU LOGO

KONSTRUKTIV KOMMUNIKATION

Samtaler der skaber forandring og styrker relationer på tværs af faggrupper og forskelligheder

En konstruktiv og åben dialog fører til bedre løsninger og mere effektive arbejdsprocesser.
Motivationen og engagementet øges og der skabes en positiv arbejdskultur med en større følelse af samhørighed og fællesskab på tværs af afdelinger og faggrupper.
Den gode samtalekultur hjælper med at skabe en følelse af ansvarlighed og ejerskab over hele organisationen, da alle føler sig hørt og set.

Misforståelser og konflikter er mere sjældne, når der er større forståelse og respekt for hinandens roller og ansvar.

Kursus i Konstruktiv Kommunikation

PÅ KURSET LÆRER DU:

  • at afgøre hvad du vil sige – og hvorfor
  • at beskrive dine egne oplevelser og holdninger
  • at lytte aktivt og anerkendende, så den anden føler sig set og hørt
  • at spørge, så den anden føler sig opmuntret og ikke udspurgt
  • at kommunikere på tværs af faggrupper og forskelligheder
  • at vurdere hvor, hvornår, hvordan og med hvem hvilke samtaler, skal føres

EFTER KURSET KAN DU:

  • føre konstruktive og løsningsorienterede samtaler
  • føre samtaler med større respekt for den anden
  • bringe samtaler tilbage på sporet
  • sige til og fra – på den gode måde
  • agere med større overblik, ro og troværdighed
  • tilpasse din samtaleteknik til konteksten

Kurset i KONSTRUKTIV KOMMUNIKATION kan naturligvis tilpasses jeres behov og ønsker – både hvad angår indhold og varighed. Kurserne kan strække sig fra få timers træning til flere dages intensiv uddannelse.
Vi fokuserer på at tilbyde kurser, hvor I får det optimale udbytte og den største værdi ud af jeres investering.

Nedenunder ser du et eksempel på et kursus, der varer to dage. Har du kortere tid til rådighed, kan indholdet skræddersys til dine specifikke behov.

Kontakt os her, hvis du har spørgsmål.

SÅDAN KUNNE EN KURSUSPLAN SE UD

Dag 1

VELKOMST

  • Præsentation
  • Plan – Metoder
  • Øvelse

 

KONSTRUKTIV KOMMUNIKATION – HVORFOR?

  • Dine forventninger
  • Dine styrker
  • Eksempler på forskellige måder at kommunikere på

 

ASSERTIV KOMMUNIKATION *

  • Assertiv kommunikation – hvad er det?
  • Hvilken “type” er du?
  • Hvor og hvornår er du aggressiv, undvigende eller assertiv 
  • Test

 

SAMTALETEKNIK 1 *

  • Taleteknik – træning *
  • Spørgeteknik – træning
  • Lytteteknik – træning

 

STATUS-BEGREBET *

  • Formel status – hvad er din placering i organisationen?
  • Retorisk status – hvordan  taler du?
  • Fysisk status – hvad udtrykker du med din krop og stemme?

 

KROPPENS SPROG – NONVERBAL ADFÆRD *

  • Øjenkontakt – hvor, hvordan og hvor meget?
  • Mimik – ansigtets sprog
  • Kroppens holdning, placering i rummet, skal jeg gå eller stå?
  • Arme og hænder – gestik som understøttende aktivitet.
  • Imødekommende eller afvisende – Hvad er du og hvordan vises det?

 

STEMMEN *

  • Hvordan bruger du din stemme?
  • Styrke – Tempo – Tonefald
  • Øvelser

Se yderligere forklaring på nogle af begreberne ved at klikke på * 

Dag 2

VELKOMST

  • Siden sidst – tanker og spørgsmål
  • Plan for dagen
  • Øvelse

 

SITUATIONSFORNEMMELSE – KONTEKST

Mennesker er forskellige og vi oplever verden forskelligt. Derfor agerer vi forskelligt afhængigt af situationen.

SÅ:

  • Hvem taler du med? En kollega? En borger? Og hvordan tilpasser du din kommunikation til den anden/de andre?
  • Hvornår foregår samtalen og er der tid nok?
  • Er I det rigtige sted? Ved kaffemaskinen? I mødelokalet? Hos dig? Hos den anden?
  • Hvad taler I om? Fakta? Refleksioner? Holdninger? Og er der følelser på spil? For dig? Den anden?

 

VÆRDIER OG PSYKOLOGISK INDSTILLING *

Hvorfor er de andre som de er, og ikke bare ligesom os?

  • Anerkendende tilgang
  • Løsningsfokuseret tilgang
  • Empati – Sympati – Mentalisering
  • Motivation – hvordan overbeviser du dig selv og andre?

 

SAMTALETEKNIK 2 *

  • Taleteknik – træning
  • Spørgeteknik – træning
  • Lytteteknik – træning
  • Asymmetriske samtaler – træning

 

AFSLUTTENDE TANKER

  • Hvad er dine styrker nu?
  • Handlingsplan. Hvordan vil du bruge din nye kompetencer? *
  • Eventuelt indgåelse af makkerskaber
  • Evaluering

 

Se yderligere forklaring på nogle af begreberne ved at klikke på * 

FORM OG METODE

ANTAL DELTAGERE
Det optimale antal er mellem 10 og 15 deltagere.

STED
Det er vigtigt med et sted, hvor der er plads til øvelser

TID
Det kunne være fra 9 – 15 eller mere
Dag 1 og dag 2 ligger i forlængelse af hinanden

FORM
Undervisningen veksler mellem oplæg, refleksion i grupper og plenum samt øvelser og real life plays. *

Det er vigtigt, at alle deltagere er indforståede med, at der er af stor betydning for udbyttet, at man deltager i alle dele af kurset.

Per Spangsberg har ansvaret for, at alle føler sig trygge og ikke får opgaver, der gør dem ukomfortable.
Det har han stor erfaring med.
Læs mere om Per her.

Ordliste

  • Anerkendende tilgang  er ikke en kliche, der betyder at vi skal være superpositive og enige med alt og alle. 
    Man kan godt anerkende og være respektfuld uenig. 
  • Løsningsfokuseret tilgang – også kaldet Appreciative Inquiry  er en tilgang, hvor der fokuseres på det, der virker
  • Empati, sympati og mentalisering er tre begreber vi ofte blander sammen.
    På kurset fokuserer vi på mentalisering, som  – populært sagt – drejer sig om at kunne ”se sig selv udefra og andre indefra”.

    At kunne mentalisere betyder, at du forstår – eller i hvert fald søger at forstå – de følelser, tanker og behov, der er i spil

    Mentalisering har derfor stor betydning opbygning af -og vedligeholdelse af relationer.

  • Motivation – hvordan overbeviser du dig selv og andre?

Retorisk status drejer sig om indholdet i det, du siger.

For eksempel:

  • Kritiserer du, roser du eller giver du en undskyldning
  • Kommer du med en anmodnig, en bøn eller giver du en ordre
  • Er du sjov og fortæller en vittighed?
  • Er det kloge ord på et højt fagligt niveau?
  • Bruger du lange sætninger med omvendt ordstilling, indskudte sætninger eller korte klare udsagn?
  • Hvordan spørger du – åbent, lukket, ledende…?
  • Bruger du smarte buzzwords, fremmedord, metaforer, poetiske vendinger eller er du konkret og kontant?

TALETEKNIK

Det er vigtigt at du ved hvad du vil sige, men også hvad du ikke vil sige. Og det er vigtigt at være bevidst om, hvorfor du vil sige det og hvordan du vil gøre det.

LYTTETEKNIK

At lytte er mere end bare høre efter. Hvis du lytter aktivt og anerkendende, bliver samtalen blive mere behagelig og konstruktiv.

SPØRGETEKNIK

De rigtige spørgsmål kan give samtalen mere dybde, en ny drejning eller bringe samtalen tilbage på sporet.
De rigtige spørgsmål giver samtalen dynamik og kan åbne for nye muligheder.

De forkerte spørgsmål, kan afspore samtalen og skabe modstand.

ASYMMETRISKE SAMTALER

En asymmetrisk samtale er, når der er en forskel i formel status mellem parterne. Forskellen kan være tydelig og kendt af alle, men også utydelig og ukendt af nogle.

Typiske eksempler på tydelige asymmetriske samtaler foregår mellem f.eks:

  • Sundhedspersonale/Patient
  • Lærer/Elev
  • Leder/Medarbejder

Mere utydelig er asymmetrien i samtaler mellem f.eks:

  • Erfaren/Uerfaren
  • Ung/Gammel
  • Et køn/Et andet køn
  • En faggruppe/En anden faggruppe
  • Fysisk status er en vigtig del af vores non-verbale adfærd – vores kropssprog
  • Fysisk status handler om det du gør med din krop og din stemme – ikke det du er
  • Fysisk status er evolutionært betinget og repræsenterer en millioner af år gammelt kommunikationsform, som vi har anvendt, siden vi kravlede op på land som en mellemting mellem en fisk og en skrubtudse
  • Det blev hurtigt vigtigt for os, at være i stand til at signalere styrke og dominans for at fastholde vores plads i hierarkiet
  • Nutidens mennesker udtrykker og aflæser også styrke og dominans – eller fysisk status, som vi kalder det her
    Vi gør det mere afdæmpet, men vi gør det hele tiden, fordi vi er kodede til det – derfor kan vi ikke lade være

Et tonefald kan udtrykke foragt, latterliggørelse eller vrede – men det kan også udtrykke empati, medfølelse og accept.
Ved du, hvordan du skal regulere din stemme, så den understøtter dit budskab bedst muligt?

ØJENKONTAKT

Ud fra måden hvorpå vi har øjenkontakt med vores samtalepartner, vurderer og udtrykker vi graden af nærhed/afvisning samt ærlighed/utroværdighed.
Hvor kigger du hen, når du taler med nogen? På dine fødder? På den andens fødder? Eller den andens øjne?
Og hvordan og hvor længe?

KROPSHOLDNING

Over for din samtalepartner kan din kropsholdning afspejle den status, du har eller ønsker at have.
Din krops retning –  vender du dig bort eller ej – viser i hvilken udstrækning du ønsker nærhed eller afstand.

Især i gruppesammenhænge har din placering i rummet stor betydning for din status. Er du i centrum eller er du i yderkanten? Går du? Sidder du? Står du? 

MIMIK

Mimik er ansigtet sprog
I ansigtet udtrykkes og aflæses følelser – i større eller mindre grad og mere eller mindre bevidst.
Et ansigtsudtryk kan vise nysgerrighed, anerkendelse og medfølelse – men også dom og diskvalificering.
Hvilken historie fortæller dit ansigt?

GESTIK

Gestik er armenes og hændernes sprog.
Med din gestik kan du tydeliggøre og udtrykke sikkerhed – men også forvirre og afspejle nervøsitet og bekymring.
Hvordan bruger du dine hænder og arme?

  • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis. Derfor træner vi meget.
  • På kurset lægges der vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium”, hvor det er tilladt at begå fejl, og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
  • En del af træningen er real life plays, som er simulationer af deltagernes virkelighed. Her arbejdes der med små cases og situationer, hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres eget arbejdsliv.
    Her kan man afprøve teknikker og metoder og undersøge, om det åbner op for alternative løsninger.
  • Træningen er vigtig, men den er også tidskrævende.
    Derfor vil mængden af træning afhænge af kursets varighed og antallet af deltagere.

Hvad vil du gøre i fremtiden?

Du har dine særlige styrker, som det vil give mening at fokusere på.
Omvendt har du sikkert også en række svage sider som bør styrkes… eller som du bliver nødt til at leve med.

Hvordan vil du gøre?

"Som underviser, proceskonsulent og samtalepartner er Per Spangsberg generelt karakteriseret ved et helt særligt nærvær og engagement, som skaber fokus og fremdrift hos de mennesker, han arbejder med."

Til toppen

  • Prezi er et (gratis) online program, hvor man på skærmen kan zoome ind og ud på forskellige elementer, så som tekst, billeder, videoer, tegninger osv.
  • Prezi repræsenterer en ny tilgang inden for præsentationer, foredrag, oplæg, etc.
  • Prezi skaber et innovativt og spændende flow, og er på den måde et forfriskende alternativ til PowerPoint.
  • Det lyder svært, men det er det ikke!
  • Pecha Kucha ( ‘pe-tja ‘ku-tja) er en præsentationsform, hvor projekter og ideer kan vises på en nem, hurtig og uformel måde.
  • Navnet Pecha Kucha stammer fra det japanskeudtryk for lyden af snak (På dansk kunne det være ”Ja-ba-da-ja-ba-da”).
  • Pecha Kucha går, i sin oprindelige form, ud på at 10 til 15 deltagere hver viser 20 ”elementer”, hvor de bruger præcis 20 sekunder per ”element”.
  • En Pecha Kucha varer derfor 6 minutter og 40 sekunder pr. person.
  • Et ”element” kan være et billede, et lydklip, en performance, en ultra-kort tale osv.
  • Hos os bruger vi Pecha Kucha-formen til at træne dig i at være kortfattet og præcis

Retorisk status drejer sig om indholdet i det, du siger.

For eksempel:

  • Kritiserer du, roser du eller giver du en undskyldning
  • Er du sjov og fortæller en vittighed?
  • Er det kloge ord på et højt fagligt niveau?
  • Bruger du lange sætninger med omvendt ordstilling, indskudte sætninger eller korte klare udsagn?
  • Hvordan spørger du – åbent, lukket, ledende…?
  • Bruger du smarte buzzwords, fremmedord, metaforer, poetiske vendinger eller er du konkret …?

                 

Personlig gennemslagskraft handler ikke kun om at brænde igennem.

Det drejer sig i høj grad om, at skrue tilpas meget op for blusset.
Ikke for meget og ikke for lidt.
Det kræver, at du har en stor forståelse af konteksten:

  • Hvem er du sammen med og hvordan er jeres relation?
  • Hvor er du?
  • Hvornår og hvad laver du?

Hvordan styrker jeg min selvtillid og mit selvværd?
Og hvad er egentlig forskellen?

Hvordan kontrollerer jeg min nervøsitet, så den bliver til en ressource?

Hvad er motivation og hvad motiverer mig – hvor, hvornår og med hvem?

TRÆNING

  • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis.
  • Hos klartale.nu lægger vi vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium”, hvor det er tilladt at begå fejl og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
  • En del af træningen er arbejdet med cases, hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres egen virkelighed. Her kan man afprøve teknikker og metoder og undersøge, om det åbner op for alternative løsninger.

HANDLINGSPLAN

Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:

  • Individuelle handlingsplaner hvor mål, metoder og evaluering specificeres
  • Intern opfølgning fra kolleger – hvis flere fra arbejdspladsen har været på kursus sammen, kan man sparre, støtte og evaluere i fællesskab
  • Intern opfølgning, anerkendelse og sparring fra ledelsen – organisationen understøtter handlingsplanen og giver medarbejderen mulighed for at afprøve de nye færdigheder
  • Ekstern opfølgning – kursuslederen følger op

FYSISK STATUS

  • Fysisk status er en vigtig del af vores non-verbale adfærd – vores kropssprog
  • Fysisk status handler om det du gør med din krop og din stemme – ikke det du er
  • Fysisk status er evolutionært betinget og repræsenterer en millioner af år gammelt kommunikationsform, som vi har anvendt, siden vi kravlede op på land som en mellemting mellem en fisk og en skrubtudse
  • Det blev hurtigt vigtigt for os, at være i stand til at signalere styrke og dominans for at fastholde vores plads i hierarkiet
  • Nutidens mennesker udtrykker og aflæser også styrke og dominans – eller fysisk status, som vi kalder det her
    Vi gør det mere subtilt, men vi gør det hele tiden, fordi vi er kodede til det – derfor kan vi ikke lade være

STATUS-BEGREBET dækker over fire former for status.
De fire status-former er naturligvis nært forbundne og vi kompenserer hele tiden på kryds og tværs.

  • FORMEL STATUS
    Placering i organisationens hierarki og graden af magtbesiddelse
  • VISUEL STATUS
    Hvordan du ser ud
  • RETORISK STATUS
    Det du siger – indhold, syntaks og valg af ord
  • FYSISK STATUS
    Det du gør med din krop og din stemme og måden du gør det på
    Læs mere om FYSISK STATUS her!

DEN BETYDNINGSFULDE SAMTALE

Der findes svære samtaler. Selvfølgelig gør der det. For eksempel:

  • Når du skal evaluere et overstået forløb, kan du være nødt til at komme med kritik.
  • Hvis du har krav, som du vil få svært ved at få indfriet.
  • Når du skal afskedige.
  • Når du skal sige op.
  • Når du….

Sådan en samtale skal planlægges!


Du skal afgøre:

  • hvad du vil sige
  • hvad du ikke vil sige
  • hvad du vil høre
  • hvad du ikke vil høre.

..og så handler det om at have den rette tilgang!

Allerede når du omdøber “Den svære samtale” til “Den betydningsfulde samtale” bliver det lidt nemmere!

Det er ikke gjort med det… men vi er på vej!

Ser denne popup mærkelig ud? Så prøv at åbne hjemmesiden i Google Chrome. eller Microsoft Edge.

HANDLINGSPLAN

Det er vigtigt, at der følges op på det man har lært. Det kan gøres ved hjælp af:

  • Individuelle handlingsplaner hvor mål, metoder og evaluering specificeres
  • Intern opfølgning fra kolleger.
    Hvis flere fra arbejdspladsen har været på kursus sammen, kan man sparre, støtte og evaluere i fællesskab
  • Intern opfølgning, anerkendelse og sparring fra ledelsen – organisationen understøtter handlingsplanen og giver medarbejderen mulighed for at afprøve de nye færdigheder
  • Ekstern opfølgning – kursuslederen følger op

          TRÆNING

  • Vi opfatter det som afgørende, at deltagerne afprøver det de lærer i praksis.
  • Hos klartale.nu lægger vi vægt på at få skabt et trygt ”laboratorium” hvor det er tilladt at begå fejl, og hvor man kan modtage konstruktiv feedback.
  • En del af træningen er arbejdet med cases hvor deltagerne medbringer ”sager” fra deres egen virkelighed. Her kan man afprøve teknikker og metoder, og undersøge om det åbner op for alternative løsninger.

          MENTALISERING

  • Mentalisering drejer sig – populært sagt – om at kunne ”se sig selv udefra og andre indefra”.
  • At kunne mentalisere betyder, at du forstår – eller i hvert fald søger at forstå – de følelser, tanker og behov, der er i spil
  • Ikke bare hos den anden, men også hos dig selv… og i samspillet mellem jer
  • Mentalisering har derfor stor betydning for opbygning af -og vedligeholdelse af relationer.

  

    • Kropssproget kan forstærke eller svække den position du indtager – om du er meget eller lidt styrende – om du er afvisende eller tilnærmende.
    • Et tonefald kan udtrykke foragt, latterliggørelse eller vrede – men det kan også udtrykke empati, medfølelse og accept.
    • Et ansigtsudtryk kan vise nysgerrighed og anerkendelse – men også dom og diskvalificering.
    • Hænder og arme kan tydeliggøre og udtrykke sikkerhed – men også det modsatte.

KONTEKSTEN eller –  i daglig tale – sammenhængen afgør, hvordan vi opfører os. Konteksten udgøres af disse fire parametre:

  • TID – hvornår og hvor meget tid skal der være til rådighed
  • STED – hvor er vi?
  • HANDLING/INDHOLD – hvad skal vi gøre og/eller hvad skal vi tale om?
  • RELATION – hvem er jeg, hvem er den anden og hvordan er vores relation?
Oplevelsesfirkanten
  • Oplevelsesfirkanten er et let anvendeligt værktøj, der skaber overblik over, hvordan vi oplever verden
  • Vi kommer tit til at blande fakta – det der rent faktisk skete – sammen vore tanker om det der skete.
    Det resulterer ofte i antagelser og følelser, der ikke er hensigtsmæssige… og så kommer vi nemt til at reagere på falske forudsætninger.
  • Oplevelsesfirkanten hjælper os til at adskille fakta, tanker, følelser og behov
    Det giver overblik!